Kød og klimaforandringer

Produktionen af landbrugsdyr er årsag til op mod halvdelen af det samlede globale udslip af drivhusgasser.

Mens polerne smelter og havene stiger, er fagfolk i høj grad enige om, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, menneskeheden står overfor. De tre væsentligste drivhusgasser, som gør det sværere for solens varme at slippe ud af atmosfæren igen, er kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Landbruget er uden sammenligning langt den største faktor, når det gælder metan og lattergas. Metan, som især kommer fra fordøjelsen hos drøvtyggere som kvæg og får, er en 23 gange stærkere drivhusgas end CO2, mens lattergas, der især stammer fra de store gyllemængder i landbruget, er en 296 gange stærkere drivhusgas end kuldioxid (kilder: FAO 2006, IPCC 2007, WWF 2006). Ændringer i den måde, vi anvender land på, bl.a. gennem landbruget, har dog også betydelig indvirkning på udslippet af CO2. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) skrev i en rapport i 2006 bl.a., at kvægbrug i dag er den væsentligste årsag til rydning af regnskove, som ellers kunne opsuge meget af den overskydende CO2. I alt vurderede FAO, at produktionen af animalske produkter er ansvarlig for 18 % af den samlede mængde drivhusgasser. Siden har andre anerkendte eksperter anslået tallet for landbrugsdyrenes andel af drivhusgasserne til at være langt højere. Forskere ansat ved det hollandske institut for miljøvurdering har regnet ud, at verden ved at droppe det meste af kødet på tallerkenerne frem til år 2050 kan halvere de anslåede udgifter til at begrænse CO2-udledningen og derved spare den globale økonomi for mindst 20.000 milliarder dollars. I en anden beregning har to miljørådgivere fra Verdensbanken for den amerikanske tænketank World Watch Institute regnet sig frem til, at husdyrproduktionen reelt står for mindst 51 % af den samlede globale klimapåvirkning. Og i begge disse beregninger er det netop den måde, landbrugsjorden anvendes på, der vejer tungt: For hvis der spises markant mindre kød, kan der spares store landbrugsarealer, som så kan blive til vild natur og derigennem opsuge rigtig meget CO2. FAO har endvidere udgivet en beregning specifikt af den globale mælkeproduktions CO2-udslip, Greenhouse Gas Emissions from the Dairy Sector, ifølge hvilken mælk står for 4 % af den samlede menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Menneskeheden er nødt til at sænke forbruget af animalske fødevarer, hvis den globale opvarmning skal bremses - det siger FN's ressourcepanel direkte: ”En væsentlig reduktion af indvirkningen [på miljøet] kan kun lade sig gøre ved en betydelig global kostændring, væk fra animalske produkter.” De fleste vegetabilske afgrøder til menneskeføde har en relativt lille miljøbelastning (kilder: Foodwatch 2008, IMV 2006), så jo mindre kød og mælk på menuen, desto bedre for klimaet.

At kød er stærkt miljøbelastende har allerede fået myndigheder i mange lande til at reagere. I Sverige, hvor de kun bruger omkring halvt så meget kød pr. person som danskerne, har fødevaremyndighederne fx i 2009 direkte anbefalet, at man skærer ned på kødet ud fra miljøhensyn (kilde: Livsmedelverket). Verden over har byråd i byer som fx San Francisco, Cape Town, brasilianske Sao Paolo og belgiske Ghent sat initiativer i gang for at få borgere og spisesteder til at indføre ugedage uden kød.