Om Vegetaren

Dansk Vegetarforening udgiver 4 gange om året medlemsbladet Vegetaren, et flot 32-siders blad i fuld farve med masser af relevant læsestof for vegetarer og andre interesserede i en grøn livsstil, fx aktuelle nyheder, opskrifter, sundhed og ernæring, miljø og klima, dyreetik, anmeldelser af bøger og restauranter osv. Se uddrag fra de nyere blade her på hjemmesiden for at få et indtryk af bladets indhold og kvalitet. Bladet indeholder endvidere vigtige oplysninger om foreningens virke såsom regnskaber og referater af generalforsamlinger.

Bladet udkommer i månederne marts, juni, september & december med deadline den 1. i måneden før (hhv. 1/2, 1/5, 1/8, 1/11).

Bladet er inkluderet i medlemskab af foreningen, men det er også muligt at abonnere på bladet uden at være medlem.

Forslag til artikler er meget velkomment og sendes venligst til redaktion (snabel-a) vegetarforening.dk

Det er naturligvis muligt at annoncere til rimelige priser i Vegetaren. Se vores side om annoncering for yderligere information om dette.

Dansk Vegetarforening har udgivet blade siden 1907, hvor det første blad udkom under navnet Solblink - Tidsskrift for naturlig livsførelse. Siden har bladet flere gange gennemgået forandringer i både titel, form og indhold, men har altid været et indholdsrigt blad og et betydeligt aktiv for foreningen.